En stolt skoletradition

Danskerne bor i et land, hvor der tidligt blev skabt en tradition for, at også almuens børn skulle lære at læse og skrive. Fra 1720’erne har vi haft noget, man kan sammenligne med dagens folkeskoler, selv om der naturligvis var tale om et mere afgrænset skolevæsen.

Fra 1721 til 1727 lod den daværende danske konge, Frederik den 4., opføre ikke mindre end 240 såkaldte rytterskoler, som blev opført rundt omkring på de kongelige godser. Navnet rytterskole kommer af, at de blev opført på de godser, hvorfra der skulle rekrutteres ryttere til kongens hær. Men der var ikke tale om militære skoler, men om almene skoler, som ud over at lære børnene at læse, skrive og regne skulle være med til at opdrage dem til gode og gudfrygtige borgere. Man kan sige, at med de kongelige rytterskoler blev grundlaget for det, der siden skulle udvikle sig til den danske folkeskole, skabt.

Indtil da havde skolevæsenet været drevet af kirken, og der var således allerede fra 1500-tallet en bestemmelse om, at der skulle være latinskoler i alle købstæder, og endnu tidligere er der beretninger om, hvordan eksempelvis biskop Ansgar i 800-tallet underviste en række drenge, som skulle blive præster. Tidligere i 1700-tallet var der dog opstået skoler til fattige børn, men det var kun et fåtal, der blev undervist – med rytterskolerne blev undervisningen af børn mere almindelig.

Skolevæsenet styrket

I 1813 gik den danske stat fallit efter krig og dårlig regeringsførelse. Men kongen, Frederik den 6., sagde, at selv om landet var blevet fattigt, behøvede det ikke også at være ubegavet, og derfor beordrede han en stor skolereform, som fra 1814 betød, at der blev undervisningspligt – alle børn skulle modtage undervisning. Det er tit blevet tolket sådan, at fra da af var der skolepligt, men det er ikke tilfældet. Man kunne for den sags skyld undervise sine børn hjemme, og sådan er det faktisk også i dag. Vi har stadig undervisningspligt, men ikke skolepligt. Der er dog et offentlig skoletilbud til alle børn, og vælger forældre at undervise deres børn hjemme, skal de følge de læremål, der gælder for den offentlige folkeskole.

Der er ingen tvivl om, at indførelsen af undervisningspligten i 1814 satte yderligere skub i etableringen af det, vi i dag opfatter som en stolt, dansk tradition – nemlig at vi har et skolevæsen, som sørger for, at alle børn modtager undervisning. De fleste af nutidens børn følger undervisningen i den offentlige skole, men sideløbende med denne findes der også private skoler og friskoler, som modtager offentlig støtte, men drives som selvstændige institutioner.

Der er masser af problemer i skolen i dag, hvor ikke alle børn har lige stor succes i forhold til læringsmålene, men der er ingen tvivl om, at den store satsning på skolevæsenet helt tilbage fra 1700-tallet har været en aktiv drivkraft i udviklingen af det moderne danske samfund.